Dyrene på Kløverbakken
Her kan du læse en lille historie om nogle af dyrene på Kløverbakken
Gårdens dyr
-
Gry
Gry er gårdens ælste ko. Hun er født d. 5. juli 2018 og har nu fået 3 kalve. Hun er en krydsning af tre malkeracer - overvejende Jersey - og købt som kalv i en malkekvægbesætning da hun var 2 måneder gammel og flaske op på kløverbakken med sutteflaske. Hun er en meget venlig ko som nyder at blive nusset og kløet lidt, og hvis man er rolig kan man få lov at sætte sig på hug og malke hende ude på marken.
-
Petunia
Petunia (koen) er født d. 25. august 2019 i en anden lille kvægbesætning og er af racen Pinzgauer. En to-formålsrace som oprindeligt sammer fra Pinzgau valley ved Salzburg i Østrig. To-formålsrace betyder at de er avlet til både at sætte godt med kød og give massere af mælk. Petunia er rolig og kælen men kan ikke lide at blive malket, så det er hun aldrig blevet. Hun går bare med sin kalv; Primula, og en rigtig god mor for hende.
-
Skiffer
Det her er Skiffer - altså kalven - bondemanden hedder Michael. Nå men skiffer han har en lidt speciel historie. Han blev født på en kold regnvejrsdag i marts som en lille tvillingekalv uden sutterefleks. Det vil sige at han ikke kunne finde ud af at drikke hos sin mor, da han blev født - og han måtte derfor sondefodres de første 5 døgn indtil han lærte at sutte. Det fik den betydning at hans mor valgte ham fra og ikke ville kendes ved ham. Naturen er hård nogle gange - og da det var vådt og koldt og der ikke var nogen mor til at passe på ham ude i stalden, så kom han til at bo i en palletank på badeværelset de første par uger af hans liv mens han lørte at drikke af sutteflaske. Da vejret blev lidt bedre og han fik styr på at drikke, fik han et lille dækken på, så han kunne holde varmen, og kom ud og bo sammen med de andre køer og kalve igen, hvor han fik sutteflaske indtil en af de andre køer adopterede ham og lod ham drikke. Han er rigtig kælen og kan godt lide at putte sig indtil en, mon det er fordi han kan huske den dag i marts hvor Michael tog ham ind under jakken og bar ham ind på badeværelset?